Ny i kajak - eller har du måske allerede erfaring?

Bliv medlem i Kajakafdelingen, KBL

Om os

I kajakafdelingen, KBL, padler vi i havkajakker.  Vi underviser efter DGI’s grundforløb i havkajak – Egenfærdighed A

Begynderkursus 2025

Sensommerhold 16.-17. august

Lørdag 16. august 8:30-17 ca. Begynderkursus dag 1. Vi mødes ved kajakladen. Husk madpakke.

Søndag 17. august 8:30-17 ca. Begynderkursus dag 2. Vi mødes ved kajakladen. Husk madpakke.

Onsdag 20. august kl 18.30 afholder vi prøver for dem, som føler sig klar. For øvrige finder vi nogle supplerende datoer.

Friroet status

For at være friroet skal du sammenlagt have padlet 50 km. Dette snakker vi nærmere om på kurset. Vi arrangerer efter lyst og behov nogle roture. Derudover kan du hver torsdag deltage i vores klubaftener, hvor vi samlet ror en tur i det lokale rovand.

Pris for kursus og medlemsskab

Anskaffelser

Du skal inden kursets begyndelse have anskaffet en våddragt. Vi anbefaler en Long John/Long Jane uden ærmer.  Dertil neoprensko (evt badesko) og en rojakke/regnjakke/vindjakke. Vi gennemgår det på introaften, men skal du i svømmehal vil det være en rigtigt god ide at have anskaffet våddragten. Svømmevest låner du af klubben.


Har du roet før?

Har du tidligere bestået kursus i havkajak DGI eller IPP2 kan du få status som friroet lidt nemmere. En af instruktørene tager dig med på en lille rotur, hvor du får lov at demonstrere dine egenfærdigheder. Er det længe siden og er du blevet lidt rusten kan det være en god idé at tage kurset.  

Sådan kommer du videre

Skriv en mail til kajak.kbl@gmail.com.

Klubliv

I KBL har vi gode faciliteter til kajakker, udstyr, omklædning og sociale aktiviteter.

Vi råder pt over 32 klubkajakker, som du frit kan benytte.

Hver torsdag (ikke i vintersæsonen) har vi klubaften, hvor vi tager på en fælles tur. Alle kan være med, sålænge der er nok erfarne til at tage sig af de ikke friroede. Vi tilpasser eller opdeler typisk turen efter deltagernes formåen.

I løbet af sæsonen afholder vi fælles ture til andre rovande. Det kan f.eks. være Helgenæs, Vejle Fjord, Silkeborgssøerne, Fur eller andre spændende steder. Udover de faste ture kan alle slå en tur op - enten i de lokale rovand eller andre steder. Der er masser af muligheder for at komme på vandet.

Vi råder også over et antal SUPs, som du efter et kort kursus kan frit benytte.

Vi har et godt socialt klubliv med diverse arrangementer over årets løb som f.eks. sommer- og vinterfest.